onsdag den 27. juni 2018

Anmeldelse af Glasvinge, af Katrine Engberg

Katrine Engberg, udkom for noget tid siden med Glasvinge. Glasvinge er tredje bog i serien om politiassistent Jeppe Kørner, hans kollega Anette Werner og den nysgerrige pensionist Esther. 



Bogen forsætter et halvt års tid, efter den forrige bog, Blodmåne. 

Anette Werner er blevet mor, men har rigtig svært ved at finde sig til rette, i rollen som hjemmegående mor. Kørner er flyttet hjem til sin evig bekymrende mor, og han savner Werner som sin faste makker. 
Da et lig bliver fundet i et springvand i København, bliver Kørner sat på en stor prøve. Hans team, og ham har meget svært, ved at finde hoved og hale i det bizarre mord, og Werner har svært ved at blande sig uden om, og koncentrer sig som sin datter. 
Imens finder vi Esther i sin lejlighed, sammen med samboen Gregers. Hun er gået i stå i sit liv, og er endt i en mindre depression. Men kan den nye underbo, få hende til at vågne lidt op?
Jeppe Kørner bliver i denne bog, nød til at undersøge et tidligere bosted, og dens ansatte. For hvordan hjælper vi bedst dem, som har brug for det, og hvad sker der når de ikke får den nødvendige hjælp?

Som altid skriver Katrine Engberg, i et nemt og flyende sprog. Jeg har tendens til at sammenligne hendes skrivestil med Jussi Adler Olsens, fordi de begge skriver så dejlig let læseligt. Og det er jeg bare glad for, når siderne næsten vender sig selv. For det gør den i Glasvinge. Plottet er flere steder rigtig, rigtig godt, og jeg bliver flere gange overrasket, på den gode måde. Dog har jeg en tendens til at blive lidt irriteret på Anette Werner, og hendes dumme beslutninger. Men jeg gætter på at dette var Engbergs mening. 

Som jeg nævner, er et bosted, en del af historien. Som pædagog bliver jeg kun bekræftet i, hvor vigtigt vores arbejde er, for både børn, unge og voksne. 
Fedt tema, Katrine Engberg har valgt at tage op!

Alt i alt, så er det endnu en super krimi af Engberg! jeg ved at bog nummer fire, er ved at blive skrevet, og jeg glæder mig !

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar