lørdag den 30. juni 2018

Anmeldelse af Undtagelsen, af Christian Jungersen

I dag vil jeg anmelde en lidt ældre bog. Undtagelsen er faktisk fra 2004. Jeg fik den anbefalet for et par år siden, og købte den der efter. Så stod den i næsten to år på min reol. Men for en måned tids tiden læste jeg, at de nu ville filmatiser bogen, og så måtte jeg jo heller se at få den læst 



Læst blev den, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. 

Undtagelsens omdrejningspunkt er Dansk center for Infomation om Folkedrab. Her arbejder fire kvinder. Iben, Malene, Camilla og Anne-lise. Det er fire meget forskellige kvinder, som er meget forskellige steder i livet. Iben og Malene er gamle veninder og har deres egen lille gruppe i gruppen. Camilla, forsøger at hænge på Iben og Malene, imens Anne-lise føler sig helt udelukket fra gruppen. Da Iben og Malene modtager mails med dødtrusler, begynder alle gætterierne, og den onde sladder. For hvem truer personalet? Og hvorfor har Anne-lise ikke modtaget nogen mails?

Bogen er virkelig uhyggelig. Ikke på en gyser måde, men mere fordi den viser hvor meget mobning, og selvskabte historier kan ødelægge et menneske. Når vi snakker mobning, tænker vi ofte på børn, og unge. Men voksne kan også mobbe hinanden, og dette, på en måde, som kan have vidtstrækkende konsekvenser. Bogen tager et virkelig vigtigt tema op, som rigtig mange vil have glæde af læse lidt om. Og når filmen bag bogen kommer i efteråret 2019, er jeg sikke på det vil skabe grobund, for et kæmpe debat om voksenmobning og det gode arbejdsmiljø. 

Jeg synes det er en rigtig, rigtig god bog. Ved første øjekast virker den meget lang, og den er da også på 620 sider. Men bogen opslugte mig, og var hurtigt læst. Bogen rørte mig virkelig, og alle som har oplevet dårligt arbejdsmiljø og mobning, vil helt sikkert får gåsehud, flere gange i løbet af bogen.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner. 




onsdag den 27. juni 2018

Anmeldelse af Glasvinge, af Katrine Engberg

Katrine Engberg, udkom for noget tid siden med Glasvinge. Glasvinge er tredje bog i serien om politiassistent Jeppe Kørner, hans kollega Anette Werner og den nysgerrige pensionist Esther. 



Bogen forsætter et halvt års tid, efter den forrige bog, Blodmåne. 

Anette Werner er blevet mor, men har rigtig svært ved at finde sig til rette, i rollen som hjemmegående mor. Kørner er flyttet hjem til sin evig bekymrende mor, og han savner Werner som sin faste makker. 
Da et lig bliver fundet i et springvand i København, bliver Kørner sat på en stor prøve. Hans team, og ham har meget svært, ved at finde hoved og hale i det bizarre mord, og Werner har svært ved at blande sig uden om, og koncentrer sig som sin datter. 
Imens finder vi Esther i sin lejlighed, sammen med samboen Gregers. Hun er gået i stå i sit liv, og er endt i en mindre depression. Men kan den nye underbo, få hende til at vågne lidt op?
Jeppe Kørner bliver i denne bog, nød til at undersøge et tidligere bosted, og dens ansatte. For hvordan hjælper vi bedst dem, som har brug for det, og hvad sker der når de ikke får den nødvendige hjælp?

Som altid skriver Katrine Engberg, i et nemt og flyende sprog. Jeg har tendens til at sammenligne hendes skrivestil med Jussi Adler Olsens, fordi de begge skriver så dejlig let læseligt. Og det er jeg bare glad for, når siderne næsten vender sig selv. For det gør den i Glasvinge. Plottet er flere steder rigtig, rigtig godt, og jeg bliver flere gange overrasket, på den gode måde. Dog har jeg en tendens til at blive lidt irriteret på Anette Werner, og hendes dumme beslutninger. Men jeg gætter på at dette var Engbergs mening. 

Som jeg nævner, er et bosted, en del af historien. Som pædagog bliver jeg kun bekræftet i, hvor vigtigt vores arbejde er, for både børn, unge og voksne. 
Fedt tema, Katrine Engberg har valgt at tage op!

Alt i alt, så er det endnu en super krimi af Engberg! jeg ved at bog nummer fire, er ved at blive skrevet, og jeg glæder mig !

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner. 



mandag den 25. juni 2018

Livstegn og en lille update.

Hold da op... Det er vist rigtig lang tid siden, jeg har været så stille, så længe. Men den sidste måned har været fyldt af så mange ting, så jeg valgte at bloggen, måtte stå lidt standby. Men nu er jeg tilbage :-)


Men her går det rigtig godt. Jeg har fået nyt job !! I april stod jeg uden job, og det var ikke særlig nemt. Det ved alle som har gået arbejdsløs. Jeg brugte den første tid, til at få ro på det hele, og overveje hvad vej ,jeg nu ville gå. I maj havde jeg så tre jobsamtaler inden for en uge, og den sidste samtale førte til et job. Så 1. juni startede jeg i en børnehave, og jeg elsker det!! Jeg er så glad for mit nye job, og det har lettet hverdagen, igen at have en fast indtægt, og at vågne op, hver morgen og tage glad på job. 


Alle dyrene har det også godt. Dog har vi måtte sige farvel til gamle Timon. Alderen havde indhentet ham, og han blev næsten fem år. Det er altid svært at sige farvel. Især når det er det marsvin, som vi havde haft i længst tid. Men alle de andre dyr trives. Og Nemo hygger sig på altanen, med at gnave størstedelen af mine blomster ned. 



I forrige weekend var vi til bryllup hos mine veninde. Det var et virkelig skønt bryllup og en dejlig fest. Her et billede af mig og kæresten fra brylluppet. 


Forøvrig kunne vi fejre 8 årsdag i lørdags. Vildt så hurtigt tiden går... <3

Det var lidt herfra, og som I kan læse, lever jeg i allerbedste velgående. Jeg vender snart tilbage. Jeg har et par boganmeldser og nogle flere plante indlæg.