torsdag den 12. april 2018

33 år

Ja, jeg kan ikke komme uden om det, men jeg er blevet 33 år. I går havde jeg fødselsdag, og jeg havde en rigtig dejlig dag. 


Jeg fik denne smukke buket blomster af min kæreste. Det er bare så fin. 

Der ude over fik jeg denne lækre Pletter i luften og gavekort :) Jeg havde ikke rigtig ønsket mig noget, men jeg er sindsynd glad for de ting jeg fik. 


Jeg havde som sagt en rigtig dejlig dag. Og en rolig dag. Jeg var ude og spise frokost med min søster, og så tog jeg en eftermiddag med Netlix. Da min kæreste kom hjem blev jeg overrasket med blomster og spisning ude. Med masser af Sushi. En dag uden det store ståhej. Lige en dag efter mit hjerte. 

Nu skal jeg bare vende mig til at være 33. Jeg synes det er et virkelig grimt tal. Ikke fordi jeg føler mig gammel. Men 33 er bare ikke pænt. Meeen jeg overlever nok. ;)


mandag den 2. april 2018

Anmeldelse af Toner i Natten, af Jojo Moyes

Hej igen. Jeg håber I er kommet godt igennem Påsken, og har nydt de fridage der har været. Jeg har brugt påsken på at læse en af de seneste udgivet bøger, fra Jojo Moyes. Toner i natten hedder den. 


Her i Danmark er mange af Moyes tidlige romaner, først blevet udgivet de seneste år. Brudeskibet og Hvalernes sang er nogle af hende tidlige romaner. Det er Toner i natten også. Den er skrevet i 2008. 

I bogen møder vi Isabel. Hun er professionel violinist og hendes mand, er næsten lige død. Hun sidder tilbage i et meget dyrt hus, med sin meget ansvarlige datter, og en søn som ikke har sagt et ord, siden farens død. Og situationen tvinger dem til at flytte i et stort, men faldefærdigt hus. Huset har hun arvet fra en fjern slægtning, og det ligger ude i skoven, langt fra alt og alle. 
Men huset er genstand for fleres opmærksomhed. Især naboen Matt vil gerne havde fingrene i det, og han skyr ingen midler for at få fat i huset. 
Hvordan vil det nye liv på landet fungere for Isabel og hendes børn? Kan hun overskue hele situationen oven i al sorgen, over hendes afdøde mand? Og kan man stole på alle som, banker på ens dør?

Og hvad synes jeg så om denne bog? Jeg må indrømme, at jeg havde frygtet, at denne tidlige roman, ville være lidt kedeligt. Dette var desværre min erfaring fra, især Hvalernes Sang. Men denne bog er virkelig god. Det er en rigtig sød og medrivende fortælling, hvor vi får fortalt historien, fra flere forskellige personerens synsvinkler. 
Jeg følte med Isabel i hendes kamp, i at finde hoved og hale i hendes nye liv. Jeg fik helt ondt i maven over hendes sorg, og jeg grinede med, når det hele var et rent lykkeligt kaos. For det er bogen. Et stort kaos med masser af venskaber, byggerod og kærlighed. 

Endnu en skøn, skøn bog fra Jojo Moyes. 

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner