lørdag den 10. marts 2018

10 ting som gør mig bange.

Jeg har tidligere skrevet om 10 ting jeg elsker, og holder meget af. Jeg vil forsætte denne ligge serie. 
I dag vil jeg skrive om de ting, som gør mig bange. Det er både helt konkrete ting og forskellige tanker, og forskellige former for frygt. Det kan måske virkelig lidt pessimistisk at skrive om de ting, som gør en bange. Men jeg mener, at hvis man kan tale om de ting som gør en bange, så kan man også fokusere mere på de ting, som hjælper mod denne frygt, og i sidste ende blive mere glad og fri. 

De ti punkter kommer i en vilkårlig rækkefølge. 

1. Min største frygt i liver er at blive forladt. At stå alene og ikke kunne finde hjælp. Dette gælder i mange aspekter i livet. Da jeg var barn hadede jeg gruppearbejde, hvis vi selv skulle danne grupper, for det at stå alene var det mest ydmygende. Som voksen kan jeg stadig begynde at ryste, hvis jeg hører ordet, gruppedannelse. Men det gælder også de mennesker omkring mig. Jeg har prøvet, at mennesker omkring mig forsvandt, af den ene eller den anden grund. Jeg har stået tilbage, og ikke kunne forstå hvorfor nogen havde forladt mig. Jeg er et tryghedsmenneske, og at blive forladt er mit værste mareridt. 



2. I forhold til overstående så er jeg også bange for, ikke at blive forstået, og at blive uretfærdigt behandlet. Jeg er et meget retfærdigt menneske. Og ja - jeg er bange for at blive forladt, men det betyder ikke, at du kan behandle mig som du vil. Lyver du over for mig, eller behandler du mig uretfærdigt, trækker jeg mig. Det sårer mig så meget, at folk ikke respektere mig som jeg er. Så er det er det bedste at sige fra. Det er sket flere gange i mit liv, at folk misforstå mig og mine intentioner. Og det er sjældent endt godt. 


3. Jeg er bange for at blive forskrækket. Jeg tænker at det egentlig er de færreste mennesker, som kan lide at blive forskrække. Men jeg hader det, og jeg blive fysisk dårlig af det. Det sortner for øjnene, min puls stiger vildsom, jeg bliver svimmel og jeg får kvalme. Nogle gange er jeg tæt på at besvime, når jeg bliver forskrækket. Og selv om det lyder åndsvagt så er jeg, grundt mine fysiske sygdom, nogle gange bange for, om jeg kan dø af et chok. Og så håber jeg ikke, at dem jeg kender, læser dette og føler at det er oplæg til at prøve, om jeg virkelig også blive så forskrækket. For det gør jeg, og jeg har både slået og skreget meget højt ved et chok, så er i advaret. 



4. Som mange andre har jeg en stor frygt for, at dem jeg elsker, dør fra mig. Jeg drømmer ofte at folk omkring mig dør pludseligt. Jeg har aldrig prøvet at miste en person, virkelig tæt på mig, så jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere. Men i min drømmer vælter min verden og jeg kan ikke leve videre. Jeg ved det er en frygt som kan komme og gå, og i nogle perioder være meget overvældende. Men samtidig bekræfter denne frygt, at jeg er heldig at havde mennesker omkring mig, som er så vigtige, at de er grundpillerne i mit liv. 



5. Jeg er ikke bange for edderkopper. Jeg er ikke bange for små insekter eller mus. Men der er ét dyr jeg er virkelig bange for... Guldsmede. Jeps. De er modbydelige, og vandvittig nærgående om sommeren. Denne frygt blev grundlagt da jeg var barn, og stod i min Mosters have, som havde en lille sø. Og der var rigtig mange guldsmede. Jeg kan ikke huske hvem det var, men en voksen fortalte mig, at guldsmede havde en meget lang stikkende brod, og at de godt kunne stikke mennesker. Og siden den dag går jeg i panik når jeg hører eller ser en guldsmed. Jeg ser egentlig mig selv som et meget logisk tænkende mennesker. Og jeg ved også godt at antallet af mennesker som er stukket af en guldsmed, er nærmest ikke eksisterende. Men jeg kommer altid til være ekstrem utryg omkring de møg kræ. 




6. Nu vi er ved de mere almindelige ting at være bange for, så er jeg virklig bange for højder. Jeg har altid haft en voldsom højdeskræk. Men det har aldrig hæmmet mig i min hverdag, da jeg generelt er ret god til at undgå det. Men en gang i mit liv har jeg virkelig oplevet, hvor bange det gjorde mig. Da jeg arbejdede i et byggemarkede for 12 år siden, blev jeg sat til at kravle på reoler for at tælle træ, til en status. Og der måtte jeg sige fra. At kravle 4-6 meter på tynde vanger, kunne jeg bare ikke. Faktisk skal jeg ikke stå på mere end 1. trin på en stige før jeg går voldsomt hjertebanken og panik i hoved. 



7. Jeg har en angst som er svær at forklare. Men kort fortalt, så er jeg meget, meget bange for ting jeg ikke forstå. Jeg er meget konkret tænkende, så ting som er uhåndterbare, gør mig bange. Et eksempel er rummet. Stjerner, lysår og sorte huller. Når min kæreste ser sådan noget i tv, må jeg gå eller kigge væk. Jeg får helt ondt i maven af angst. Det samme gør sig gældende for programmer om naturkatastrofer, eller katastrofefilm. Jeg kan bare ikke! Matematik, kan få mig totalt panik, for selv om det egentlig er meget konkret så fatter jeg det ikke. Og det får min hjerne til at dreje rundt. Og du skal slet ikke begynde at snakke filosofi med mig. Jeg bakker helt ud. 



8. Brand! Så længe jeg kan huske har jeg været rigtig bange for brand. Da jeg var en lille pige, kunne jeg tit ligger vågen hele natten, i frygt for at huset ville brande ned, i mens jeg sov. Det var så slemt, at jeg faldt i søvn i skolen, at træthed. Som voksen er jeg stadig meget bange for at blive fanget i en brænd. Men nu handler det mere om, at få alle ud af lejligheden, også alle dyrene. Vi har faktisk en del tranportkasser, netop af den grund. Det gør mig mere tryg at have en nød plan, hvis nu det skulle ske. Og når jeg så sover alene, så tænker jeg altid, at jeg har ansvaret helt alene, hvis nu der skulle ske noget. Det kan gør mig ret nervøs.  Og så skal det nævnes at jeg elsker levende lys, men tjekker altid rigtig mange gange, om jeg har huset at slukke dem.



9. Folk som kender mig, tror det måske ikke. Men jeg er hundeangst for nye ting. Jeg tror faktisk, at det er en ret generelt angst, rigtig mange mennesker lider af. Det er at skulle starte på en ny skole, et ny job, eller flytte til et nyt sted, kan virkelig være skræmmende. Jeg er ikke godt til at tage den første kontakt med nye mennesker, og holder mig meget tilbage. Men når jeg så er faldet til, et nyt sted, holder jeg mig bestemt ikke tilbage. Men alt nyt er bare skræmmende og uforudsigeligehed er det værste. 


10. Den sidste ting som kan gøre mig bange, er magt. Her tænker jeg på autoriteter. Jeg var det barn, som altid gjorde hvad lærerne sagde. Jeg er ved at dø af stræk når jeg ser en politibetjent, også selv om jeg ved, at jeg intet har gjort. Og jeg er meget bange for læger. Jeg har haft chefer, som fik mig til at græde, og desværre har kostet alt for meget rundt med mig. Jeg er blevet bedre til at stå op for mig selv, når det er ikke er retfærdigt. Men det har taget mig rigtig mange år, at lære det. Og jeg vil nok altid have en hvis frygt for autoriteter. 


Dette blev så et ret langt indlæg, som tog mig lidt tid at skrive. Men jeg fik undervejs, tænkt en masse tanker, om mit liv, og hvor langt jeg egentligt er kommer, med noget af min frygt, i livet. Dette er jo aldrig dårligt, at gå sit eget liv lidt i bedene. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar