onsdag den 28. marts 2018

Hyggemosters How to - Ananasplante.

Efter 13 år, har jeg kunne høste en ananas, fra mine hjemmelavede ananasplante. Og rigtig mange har spurgt mig, hvordan man laver sådan en ananasplante. Så derfor vil jeg lave en lille guide, så I kan komme i gang med at lave, jeres egne ananas. 


Det hele begynder med en ananas. Køb en i supermarked med en pæn top, som ikke er vissen. 

Når du så spiser ananassen, skære du toppen af den, og piller kødet af. 



Her efter fjerner du de nederste blade på stokken, så stokker er bar de nedeste 4-5 cm. 


Læg den til at tørre et par dage. Hvis den er helt frisk når du planter den, er der risiko for den rådner. Lader du den tørre for længe, begynder toppen at visne. 2-3 dage er bedst. 

Start med at plante toppen i en lille potte. Så vil rødderne hurtigere finde fæste. Du vil komme til at pante, planten om flere gange. Men begynd med en lille potte. 
Fyld den med god frisk jord. Byggemarkederne bugner med det lige nu. Jeg har brugt jorden fra en plantesæk. 


Pres jorden godt ned om toppen. Du kan evt. sætte et par pinde omkring den, for at støtte, inden den får rødder. Jeg sætter også pindende som en sikkerhed, da en kat, nemt kan komme til at skubbe til den. Sæt den i varm vindueskarm, med masser af sol. Du kan pakke planten ind i en stor frysepose. Dette kan skabe mere varme og højere fugtighed, og dette kan fremme plantet til at sætte rod. Jeg har valgt ikke at gøre det. 

Planten må ikke tørre ud, i mens den sætter rod. Men den må endelige heller ikke stå i vand konstant. Så rådner den. Lidt vand hver dag og stik ellers en finger i jorden. 

Når planten så har sat rødder, vil du kunne mærke på den, at den står fast i potten. Den vil også begynde at skyde nye blade i toppen. Nogle af de gamle blade i bunde vil begynde at visne, med dem klipper du bare af, når de er helt visne. 

Planten skal ompottes én gang om året, for den vokser en del. Den skal vandet jævnlig, men må godt tørre lidt ud, når den har sat rødder og begynder at gro. Den skal have sollys, og vil meget gerne stå ude om sommeren. Om vinteren kan den godt stå på en altan eller udestue. Ved køligere temperature, når væksten bare lidt i stå. Min har stået ude på altanen de sidste mange vintre. 

Hvornår kommer der så frugt? 

Ja de fleste steder jeg har kunne læse mig frem, står der at der går mellem 4 og 7 år. Men her gik der 13 år. Men som sagt så stod min plante meget uden, og blev lidt forsømt. Og efter 13 år, var min plante blevet meget, meget stor. Den var over en meter i diameter, og den fyldte rigtig meget, med de stikkende blade. 

Men i oktober sidste år opdagede vi så starten på en lille frugt. 



Vi satte den i det varmeste og mest solrige vindue, hele vinteren, og forkælede den godt, med gødning. (almindelig gødning til stueplanter her helt fint) Og stille og roligt voksede den lille ananasfrem 

I slutningen af november blomstrede den. Ananas blomstre med en masse små lilla blomster, rundt omkring på hele frugten. Det er rigtig flot. 


I februar var den blevet rigtig stor, og nu manglede den bare at modne. 


Og her i marts høstede vi den så. En ananas er klar til høst, når den begynder at blive gul i bunden, og dufter sødt af ananas. Hvis den bliver overmoden knækker den selv af. 


Selve plantet får ikke flere frugter, og går ud. Nogle gange sætter de et sideskud, man så kan beholde. Men det havde vores ikke gjort. 

Det føltes meget vemodigt at smide den gamle plante ud. Den havde fuldt mig i 13 år, og gennem 3 forskellige lejligeheder. Men nu har jeg så plantet toppen, på den frugt vi høstede. Og jeg håber virkelig den bliver til noget. 


Den smagte forøvrigt rigtig godt. Den var super sød og smagfuld, på trods af den mørke danske vinter. 

Jeg håber at I kunne bruge den guide til noget. Stil endelig spørgsmål :)





tirsdag den 27. marts 2018

Anmeldelse af Blodmåne, af Katrine Engberg

Jeg er nogle gange lidt langsom, når det gælder de nyeste bøger. Og det gik op for mig, at Katrine Engberg faktisk udgav nummer tre i denne bogserie, den dag jeg fik i gang med at læse nummer to. Men fordi jeg er langsom skal I ikke snydes for en anmeldelse. 


Blodmåne er som sagt anden bog i serien om Politiassistenten Jeppe Kørner, hans Kollega Anette Werner og den nysgerrige pensionist Esther de Laurenti. Bogens handling finder sted i København, hvor en kendt modemand, findes død, ætset op af kemikalier.
Det bizarre mord, følges op af endnu et mordforsøg og Jeppe, Anette og Esther prøver at finde hoved og hale i de voldsomme overfaldt, og først og fremmest finde en sammenhæng mellem ofrene. 

Esther, som elsker en god krimi, og hvis fantasi ikke fejler noget, kommer i første omgang med et vanvittigt bud. Men hvor meget nag kan en person bære rundt på. Og hvad har et kendt radiogram med hele sagen at gøre?

Bogen er ualmindelig godt skrevet. Og jeg har kun ros til overs for Katrine Engbergs skrivestil. Den første bog, krokodillevogteren, var god, men den fangede mig slet ikke som Blodmåne gjorde. Jeg var faktisk i tvivl om jeg skulle forsætte, med at læse den serie, men er virkelig glad for jeg gjorde det. 
Det skal dog siges at jeg fandt noget af bogen en anelse forudsigelige. Der var et par gange, jeg kunne regne ud hvad der nu skete. Men dette skal nu ikke trække, en ellers rigtig god bog ned. 

Alt i alt en super spændende bog, som jeg virkelig kun kan anbefale. Og så er det fedeste, at jeg jo har nummer tre bog, Glasvinge, til gode. 

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner. 




søndag den 25. marts 2018

Anmeldelse af Stadig Mig, af Jojo Moyes.

Det er ved at være længe siden, at jeg sidst har anmeldt en bog. Jeg har ikke fået læst så meget de sidste måneder, men i den kommende tid vil der komme et par anmeldelser herfra. 

Jeg har læst Stadig mig, af Jojo Moyes. Det er nummer tre i serien om den unge engelske kvinde Louisa Clark. De to forgående bøger er Mig før dig, og Efter Dig. Begge bøger som har fået en del omtale og Mig før dig, blev i 2016 filmatiseret. 


I Stadig mig, fortsætter Louisas fortælling, men nu i New York. Hun har fået arbejde for en meget rig familie på Manhattan. Her skal hun være den unge kones personlige assistent. Men livet hos den rige familie er ikke ukompliceret. Der skal holdes på nye og gamle hemmeligeheder, og Louisa kæmper med at følge med, i det hurtige, og rige liv. Samtidig kæmper hun med at opretholde langdistance forholdet, med kæreste Sam tilbage i England. 
Stille og roligt, opsluges Louisa, af New Yorker livet, men er hun ved at blive en helt anden person? Eller er det den rigtige Louisa, som endelig bryder ud af sin skal? Og hvordan hænger dette nye liv, langt væk hjemmefra, sammen med fortiden, kærligheden og fremtiden?

For skal man lade sig styre. af hvad man selv vil, eller hvad alle andre mener er bedst for én? Og hvad sker der når man beslutter at sige ja til alle nye oplevelser?

Hvad synes jeg så? 
Jeg er virklig positivt overrasket over denne nummer tre. Jeg synes at den forgående bog, var en anelse kedelig, og langtrukken. Men det er også svært at komme efter en fantastisk bog, som Mig før mig. 
Men altså, så er Stadig mig, rigtig god. Jeg er vild med indblikket i det bedre borgerskabs vaner, og særheden, og hvor svært det er at flytte til en ny by. Og så levede jeg mig fuldkommen ind i kærlighedshistorien, mellem Louisa og Sam. Jeg fik både grint og grædt med dem. 



Alt i alt en skøn fortælling, som husker os på, at vi selv er herre over eget liv, og at ingen kan gøre os til noget vi vil være.  

Jeg giver bogen 3 ud af 5 stjerner. 


lørdag den 10. marts 2018

Mine orkideer - mine 10 bedste råd.

Som afslutning på min lille serie om orkidepasning, vil jeg afslutte med at liste mine bedste råd op. Som en opsummering på de tre forrige indlæg. 


inden jeg kommer med mine råd, vil jeg endnu engang nævne, at alle disse råd, blot er mine egne. Jeg har gode erfaringer med dem, men der findes selvfølgelig utallige af forskellige meninger og råd. 

1. Køb aldrig en orkide som stå i træk, i butikken. Ej heller en orkide som står ude, som fx på et tov, i vinterhalvåret. 

2. Når du køber en orkide, skal du tjekke om den har sunde, faste, grønne blade. Den bør have mange flotte grønne rødder i potten. Knopper og blomster skal de sunde ud og der må ikke være noget gult, eller vissent på planten. Og så bør planten ikke være helt udtørret, eller drivvåd. 

3. En orkide har ikke godt af direkte sollys. Dette kan brænde planten. Placer orkideer i et nord eller østvendt vindue. Hvis den står i et sydvendt vindue bør den trækkes væk fra den direkte sol. Dog skal man huske sol og lys er vigtigt. Uden lys dør den. 

4. Vand gerne med kalkfrit vand. Gød én gang om måneden. Hav faste vandingsdage. Fx i hver weekend. Vand ikke bladene. Den dør hvis den får vand i midten af planten. 

5. Lidt te eller kaffe i vandet, gøder godt. 

6. Klip kun blomsterstænglen ned, hvis den begynder at visne. Og klip ned til næste øje, så den kan danne nye skud. 

7. Orkideer sætter nye skud når det bliver mere mørk og køligt. Den kan snydes ved at sætte den i et mørkere og køligere rum. Der skal dog stadig være lidt lys. Generelt skyder orkideer rigtig meget om vinteren. 

8. Hvis din orkide trives bør du ikke flytte rundt på den. Den har bedst af, at stå det samme sted hele tiden. 

9. Lad ikke orkideen stå i træk!

10. Klip aldrig rødderne af den! 


Hvis du vil læse de tre tidligere indlæg så læs dem her: 
Vanding
Gødning og blomstring
Omplantning og Keikier

I er også meget velkomne til at skrive, hvis der skulle være yderlige spørgsmål. 






10 ting som gør mig bange.

Jeg har tidligere skrevet om 10 ting jeg elsker, og holder meget af. Jeg vil forsætte denne ligge serie. 
I dag vil jeg skrive om de ting, som gør mig bange. Det er både helt konkrete ting og forskellige tanker, og forskellige former for frygt. Det kan måske virkelig lidt pessimistisk at skrive om de ting, som gør en bange. Men jeg mener, at hvis man kan tale om de ting som gør en bange, så kan man også fokusere mere på de ting, som hjælper mod denne frygt, og i sidste ende blive mere glad og fri. 

De ti punkter kommer i en vilkårlig rækkefølge. 

1. Min største frygt i liver er at blive forladt. At stå alene og ikke kunne finde hjælp. Dette gælder i mange aspekter i livet. Da jeg var barn hadede jeg gruppearbejde, hvis vi selv skulle danne grupper, for det at stå alene var det mest ydmygende. Som voksen kan jeg stadig begynde at ryste, hvis jeg hører ordet, gruppedannelse. Men det gælder også de mennesker omkring mig. Jeg har prøvet, at mennesker omkring mig forsvandt, af den ene eller den anden grund. Jeg har stået tilbage, og ikke kunne forstå hvorfor nogen havde forladt mig. Jeg er et tryghedsmenneske, og at blive forladt er mit værste mareridt. 



2. I forhold til overstående så er jeg også bange for, ikke at blive forstået, og at blive uretfærdigt behandlet. Jeg er et meget retfærdigt menneske. Og ja - jeg er bange for at blive forladt, men det betyder ikke, at du kan behandle mig som du vil. Lyver du over for mig, eller behandler du mig uretfærdigt, trækker jeg mig. Det sårer mig så meget, at folk ikke respektere mig som jeg er. Så er det er det bedste at sige fra. Det er sket flere gange i mit liv, at folk misforstå mig og mine intentioner. Og det er sjældent endt godt. 


3. Jeg er bange for at blive forskrækket. Jeg tænker at det egentlig er de færreste mennesker, som kan lide at blive forskrække. Men jeg hader det, og jeg blive fysisk dårlig af det. Det sortner for øjnene, min puls stiger vildsom, jeg bliver svimmel og jeg får kvalme. Nogle gange er jeg tæt på at besvime, når jeg bliver forskrækket. Og selv om det lyder åndsvagt så er jeg, grundt mine fysiske sygdom, nogle gange bange for, om jeg kan dø af et chok. Og så håber jeg ikke, at dem jeg kender, læser dette og føler at det er oplæg til at prøve, om jeg virkelig også blive så forskrækket. For det gør jeg, og jeg har både slået og skreget meget højt ved et chok, så er i advaret. 



4. Som mange andre har jeg en stor frygt for, at dem jeg elsker, dør fra mig. Jeg drømmer ofte at folk omkring mig dør pludseligt. Jeg har aldrig prøvet at miste en person, virkelig tæt på mig, så jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere. Men i min drømmer vælter min verden og jeg kan ikke leve videre. Jeg ved det er en frygt som kan komme og gå, og i nogle perioder være meget overvældende. Men samtidig bekræfter denne frygt, at jeg er heldig at havde mennesker omkring mig, som er så vigtige, at de er grundpillerne i mit liv. 



5. Jeg er ikke bange for edderkopper. Jeg er ikke bange for små insekter eller mus. Men der er ét dyr jeg er virkelig bange for... Guldsmede. Jeps. De er modbydelige, og vandvittig nærgående om sommeren. Denne frygt blev grundlagt da jeg var barn, og stod i min Mosters have, som havde en lille sø. Og der var rigtig mange guldsmede. Jeg kan ikke huske hvem det var, men en voksen fortalte mig, at guldsmede havde en meget lang stikkende brod, og at de godt kunne stikke mennesker. Og siden den dag går jeg i panik når jeg hører eller ser en guldsmed. Jeg ser egentlig mig selv som et meget logisk tænkende mennesker. Og jeg ved også godt at antallet af mennesker som er stukket af en guldsmed, er nærmest ikke eksisterende. Men jeg kommer altid til være ekstrem utryg omkring de møg kræ. 




6. Nu vi er ved de mere almindelige ting at være bange for, så er jeg virklig bange for højder. Jeg har altid haft en voldsom højdeskræk. Men det har aldrig hæmmet mig i min hverdag, da jeg generelt er ret god til at undgå det. Men en gang i mit liv har jeg virkelig oplevet, hvor bange det gjorde mig. Da jeg arbejdede i et byggemarkede for 12 år siden, blev jeg sat til at kravle på reoler for at tælle træ, til en status. Og der måtte jeg sige fra. At kravle 4-6 meter på tynde vanger, kunne jeg bare ikke. Faktisk skal jeg ikke stå på mere end 1. trin på en stige før jeg går voldsomt hjertebanken og panik i hoved. 



7. Jeg har en angst som er svær at forklare. Men kort fortalt, så er jeg meget, meget bange for ting jeg ikke forstå. Jeg er meget konkret tænkende, så ting som er uhåndterbare, gør mig bange. Et eksempel er rummet. Stjerner, lysår og sorte huller. Når min kæreste ser sådan noget i tv, må jeg gå eller kigge væk. Jeg får helt ondt i maven af angst. Det samme gør sig gældende for programmer om naturkatastrofer, eller katastrofefilm. Jeg kan bare ikke! Matematik, kan få mig totalt panik, for selv om det egentlig er meget konkret så fatter jeg det ikke. Og det får min hjerne til at dreje rundt. Og du skal slet ikke begynde at snakke filosofi med mig. Jeg bakker helt ud. 



8. Brand! Så længe jeg kan huske har jeg været rigtig bange for brand. Da jeg var en lille pige, kunne jeg tit ligger vågen hele natten, i frygt for at huset ville brande ned, i mens jeg sov. Det var så slemt, at jeg faldt i søvn i skolen, at træthed. Som voksen er jeg stadig meget bange for at blive fanget i en brænd. Men nu handler det mere om, at få alle ud af lejligheden, også alle dyrene. Vi har faktisk en del tranportkasser, netop af den grund. Det gør mig mere tryg at have en nød plan, hvis nu det skulle ske. Og når jeg så sover alene, så tænker jeg altid, at jeg har ansvaret helt alene, hvis nu der skulle ske noget. Det kan gør mig ret nervøs.  Og så skal det nævnes at jeg elsker levende lys, men tjekker altid rigtig mange gange, om jeg har huset at slukke dem.



9. Folk som kender mig, tror det måske ikke. Men jeg er hundeangst for nye ting. Jeg tror faktisk, at det er en ret generelt angst, rigtig mange mennesker lider af. Det er at skulle starte på en ny skole, et ny job, eller flytte til et nyt sted, kan virkelig være skræmmende. Jeg er ikke godt til at tage den første kontakt med nye mennesker, og holder mig meget tilbage. Men når jeg så er faldet til, et nyt sted, holder jeg mig bestemt ikke tilbage. Men alt nyt er bare skræmmende og uforudsigeligehed er det værste. 


10. Den sidste ting som kan gøre mig bange, er magt. Her tænker jeg på autoriteter. Jeg var det barn, som altid gjorde hvad lærerne sagde. Jeg er ved at dø af stræk når jeg ser en politibetjent, også selv om jeg ved, at jeg intet har gjort. Og jeg er meget bange for læger. Jeg har haft chefer, som fik mig til at græde, og desværre har kostet alt for meget rundt med mig. Jeg er blevet bedre til at stå op for mig selv, når det er ikke er retfærdigt. Men det har taget mig rigtig mange år, at lære det. Og jeg vil nok altid have en hvis frygt for autoriteter. 


Dette blev så et ret langt indlæg, som tog mig lidt tid at skrive. Men jeg fik undervejs, tænkt en masse tanker, om mit liv, og hvor langt jeg egentligt er kommer, med noget af min frygt, i livet. Dette er jo aldrig dårligt, at gå sit eget liv lidt i bedene.