lørdag den 10. februar 2018

Mine orkideer - Vanding.

Jeg elsker orkideer. Og det er vist ingen hemmelighed at jeg har mange, og går meget op i at passe dem. 


Jeg er flere gange blevet spurgt, om hvordan jeg passer mine orkideer. Og jeg dele gerne ud af mine råd. Derfor vil jeg skrive lidt om det her også. Det skal siges, at rådene er mine egne, og de gives ud fra mine egne erfaringer. 

I dette indlæg vil jeg have fokus på vandingen. En god og regelmæssig vanding, med det rette vand, er grundlaget for sunde planter og stor blomstring. 


Jeg har mine orkideer delt op i 2 grupper. Dem som blomster og står i mit nordvendte vindue. Her står også de orkideer, som jeg har haft i mange år, og som jeg værdsætte mest. Denne grupper vander jeg én gang om ugen. 
De planter som står uden blomst, eller som trænger til ro, har jeg i et andet vindue, på marsvineværelset. Dem vander jeg hver 14. dag. Med mindre vi har en varm sommer. Så får de også vand én gang om ugen, i de varme perioder. 

Ud over at vande fast, så kigger jeg også på rødderne. De er rigtig gode indikatore på, hvornår planten har brug for vand. 



Når rødderne er blege, sølvfarvede og triste at se på, er det tid til vanding. Men når de er lysegrønne, sprøde og friske at se på, har de det, vand de har brug for. Og så er det ingen grund til grund til yderlige vanding. 


Som sagt vander jeg én gang om ugen. Og jeg vander helst i weekenden, for så husker jeg det bedst. 
Jeg vander ikke med vand fra hanen. Jeg koger og filtrere vandet. Det kalk der er i vandet, sætter sig på de sarte rødder, og det kan planten ikke lide. Så jeg koger vandet i elkedlen, og hælder det igennem en tragt med et kaffefilter. Dette fjerner en stor del af kalken. 




Vandet opbevare jeg i gamle sodavandsflasker, som så står ved stuetemperatur. På denne måde får planterne ikke et chok ved vanding. (Flaskerne er lidt brune i bunden. Det er del af gødningen, men det vil jeg skrive om i et senere indlæg.)

Når jeg vander bliver planterne i deres potter. Jeg hælder vandet i, til potten er ca halv fyldt. Det gør ikke noget du rammer jorden i potten, men pas endelig på ikke at ramme midten af planen. Så går den ud!. Herefter lader jeg planterne stå i 1-3 timer. Så hælder jeg vandet fra og sætter dem tilbage på deres pladser. Jeg tjekker altid planterne, når jeg alligevel har fat i dem. Her klipper jeg døde rødder og stilke af, hvis der er nogle. 


Når jeg alligevel har planterne samlet, ved vandingen, sprayer jeg også rødderne som sidder over potten, og derfor ikke får vand. Mange kalder dem for luftrødder, men det er de samme rødder som er i potten. Og de har også brug for vand. Jeg bruger det samme filterede vand og giver alle rødder et pust. Om sommeren sprayer jeg også rødderne 1-2 gange i løbet af ugen. Men igen - Pas endelige på ikke at ramme hjertet - midten af planten. 


Dette var så mit indlæg om hvordan jeg vander mine orkideer. Jeg håber at I kunne bruge det. Men stil endelige spørgsmål, hvis det er noget I vil vide. 
Næste indlæg vil handle om gødning. 
Og husk. Dette er MINE råd, det behøves ikke være de eneste rigtige råd. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar