søndag den 25. februar 2018

Mine orkideer - Omplantning og Keikier

Hej igen. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak, for alt den positive respons jeg har fået, på mine to andre indlæg om orkideer. Der er rigtig mange som har læst med. 



I dag vil jeg skrive lidt om omplantning af orkideer, samt om Keikier, orkideens babyer. 

Når en orkide begynder at få pladsmangel i potten, kan se vise tegn på at den ikke trivsel. Den kan tabe bladene eller tabe knopperne inden de springer ud. Jeg har dog oplevet orkideer, som næste var kravlet ud af deres potte, og som stadig blomstrede videre i stor stil. 
Jeg har det princip, at jeg aldrig potter en plante om, som blomstre og trives. Heller ikke selv om der er pladsmangel i potten, på grund af rødder. For jeg har desvære oplevet, at en ompotning har taget livet af planten. Derfor ompotter jeg kun, hvis jeg kan se planten virkelig ikke trives. 


Man bør altid potte om foråret eller sommeren, da det er hård kost for planten, og den har brug for lys og varme bagefter. 
Når du tager planten op af den gamle potte, fjerner du forsigtigt alt den gamle jord og bark. herefter sætter du rødder i vand i en time eller to. Dette gør rødderne bløde, og så er de nemmere at få ned i den nye potte. Den nye potte skal være ren. Bøj forsigtigt rødderne så de kan komme ned i potten og fyld forsigtigt op med orkidejord undervejs. Mas endelig ikke for meget jord i potten, da det kan klemme rødderne, Men nok jord til at planten står fast. Nu skal planten bare have ro i uges tid, før du vander igen. 

Potten bør altid være gennemsigtig. Og orkidejord kan du købe i det fleste planteskoler, Meny eller Bilka. 

Nogle orkidemennekser siger, at man skal potter alle planter om hver 2. - 3. år. Men dette er jeg så ikke enig i. Jeg potter som sagt kun, når planten virkelig trænger. 

Keikier - Eller som nogle kalder det, orkidebabyer, er en helt videnskab for sig selv. 



En orkide som mistrives kan finde på at sætte Keikier. Dette gør den for at sikre sin egen overlevelse. En Keiki kan sidde på to måder. Den kan enten side på stænglen, som ovenover her. Eller den kan sidde ved rodden som på billede nede under. 



På den nederste er der faktisk to keikier. Den store øverst og en lille en til højre. Moderplanten har haft et terminalskud. Der sidder en lille vissen stilk i midten af planten. Når planten har haft et terminalskud, laver den ikke flere blade, og vil i sidste endn dø. Derfor har planten lavet nye små planter. Sidder en Keiki ved roden på planten, bør man ikke fjerne den. Det er ihvertfald meget svært. Man lader den sidde og når moderplanten så dør, overtager den nye lille. Den store Keiki her har sat stilk og gør klar til nye blomster. 

Sidder en Keiki på stængel, bør man lave dem sidde, til de har mindst tre rødder af 5 cm. Herefter kan de klippes af og plantes for sig selv. Det er samme fremgangmåde som ved ompotning. Også her bør man vente til foråret. Som I kan se på mine Keikier på billede nummer 3, har de begge sat an til at blomstre. Og jeg tager dem ikke af, før de har blomstret færdig. 

Dette var lidt om ompotning og Keikier. Hvis du vil læse om hvordan jeg vander kan du se det HER Og vil du læse om gødning og blomstring kan du læse HER

Og husk. De råd du læser her, er helt min egne. 



søndag den 18. februar 2018

Mine orkideer - Gødning og blomstring.

Hej igen. I dag vil jeg forsætte med min lille personlige guide omkring orkideer. Og som lovet vil jeg skrive om hvordan jeg gøder, og hvordan jeg får min planter i blomst. 


Jeg gøder mine orkideer på to måder. Som jeg beskrev i indlægget om vanding, vander jeg ca en gang om måneden. Og den første weekend i hver måned tilsætter jeg lidt orkidegødning. 


Der ud over kommer jeg en gang om måned små marsvinelorte i vandet, når jeg har kogt og filtreret det. Og så ligger de i vandet til næste uge, og det vand, vander jeg så med. Det er planterne meget glad for, og jeg må indrømme at jeg godt kan lide den naturlige måde at gøde på. Vandet kan godt lugte en smule, når det har stået en uge, men når det er hældt fra, lugter det ikke mere. 



Nu er jeg jo ret selvforsynende med marsvinelorte, men det er jo ikke alle der har små gnavere i huset. Derfor kan jeg anbefale at hælde en sjat te eller kaffe i vandet. Det har også en rigtig god effekt. og det er en rigtig nem måde at gøde på. 

Jeg har hørt mange sige, at man ikke skal gøde om vinteren. Men det er jeg ikke enig i, da jeg oplever at mange at mine planter sætter blomster i vinterhalvåret, og derfor har brug for den ekstra næring. Orkideer blomster generelt når det bliver mere mørk og køligt. 

Jeg har en stor hvid Orkide som jeg har haft i tre år. Den var rigtig stor da jeg fik den, men den er bare blevet større og større, og den har nogle virklig flotte store blade. Dette tager jeg som et tegn på god pasning og gødning. 




Der findes ikke noget bedre end at opdage at en ny blomsterstængel er på vej. Og jeg bliver så glad når nye blomster er på vej. Nogle af mine planter er mere gavmilde end andre, og jeg har planter som næsten altid står med blomster, og det er jo bare fantastisk. 




Hos mig holder blomsterne i 2-3 måneder. Og ofte sætter planten nye knopper i spidsen af den gamle blomsterstængel. Så derfor skal du ALDRIG klippe en gren af, før den er død. Den grøn blomstergren er i live, og sætte derfor ofte flere knopper. Men når spidsen af grenen bliver gul og vissen, så klip den af. Der er ingen grund til, at planten sender energi ud en gren, som ikke bliver til mere. 

Når du klipper, bør du klipper over det øverste friske øje. Der er ofte at planten laver en ny blomsterstængel hurtigt, ved en frisk øje. 







Er grenen mere vissen, så klip den af, til du finder et grønt øje. Er den helt vissen, så væk med den. Så får planten ny energi til at sætte nye blomster. 

Det var lidt om gødning og blomstring. Vil du læse min indlæg om vanding så tryk HER

Næste gang vil jeg skrive om ompotning og Keikier. 

Og husk - Rådene jeg giver her, er helt mine egne. 



lørdag den 10. februar 2018

Mine orkideer - Vanding.

Jeg elsker orkideer. Og det er vist ingen hemmelighed at jeg har mange, og går meget op i at passe dem. 


Jeg er flere gange blevet spurgt, om hvordan jeg passer mine orkideer. Og jeg dele gerne ud af mine råd. Derfor vil jeg skrive lidt om det her også. Det skal siges, at rådene er mine egne, og de gives ud fra mine egne erfaringer. 

I dette indlæg vil jeg have fokus på vandingen. En god og regelmæssig vanding, med det rette vand, er grundlaget for sunde planter og stor blomstring. 


Jeg har mine orkideer delt op i 2 grupper. Dem som blomster og står i mit nordvendte vindue. Her står også de orkideer, som jeg har haft i mange år, og som jeg værdsætte mest. Denne grupper vander jeg én gang om ugen. 
De planter som står uden blomst, eller som trænger til ro, har jeg i et andet vindue, på marsvineværelset. Dem vander jeg hver 14. dag. Med mindre vi har en varm sommer. Så får de også vand én gang om ugen, i de varme perioder. 

Ud over at vande fast, så kigger jeg også på rødderne. De er rigtig gode indikatore på, hvornår planten har brug for vand. 



Når rødderne er blege, sølvfarvede og triste at se på, er det tid til vanding. Men når de er lysegrønne, sprøde og friske at se på, har de det, vand de har brug for. Og så er det ingen grund til grund til yderlige vanding. 


Som sagt vander jeg én gang om ugen. Og jeg vander helst i weekenden, for så husker jeg det bedst. 
Jeg vander ikke med vand fra hanen. Jeg koger og filtrere vandet. Det kalk der er i vandet, sætter sig på de sarte rødder, og det kan planten ikke lide. Så jeg koger vandet i elkedlen, og hælder det igennem en tragt med et kaffefilter. Dette fjerner en stor del af kalken. 




Vandet opbevare jeg i gamle sodavandsflasker, som så står ved stuetemperatur. På denne måde får planterne ikke et chok ved vanding. (Flaskerne er lidt brune i bunden. Det er del af gødningen, men det vil jeg skrive om i et senere indlæg.)

Når jeg vander bliver planterne i deres potter. Jeg hælder vandet i, til potten er ca halv fyldt. Det gør ikke noget du rammer jorden i potten, men pas endelig på ikke at ramme midten af planen. Så går den ud!. Herefter lader jeg planterne stå i 1-3 timer. Så hælder jeg vandet fra og sætter dem tilbage på deres pladser. Jeg tjekker altid planterne, når jeg alligevel har fat i dem. Her klipper jeg døde rødder og stilke af, hvis der er nogle. 


Når jeg alligevel har planterne samlet, ved vandingen, sprayer jeg også rødderne som sidder over potten, og derfor ikke får vand. Mange kalder dem for luftrødder, men det er de samme rødder som er i potten. Og de har også brug for vand. Jeg bruger det samme filterede vand og giver alle rødder et pust. Om sommeren sprayer jeg også rødderne 1-2 gange i løbet af ugen. Men igen - Pas endelige på ikke at ramme hjertet - midten af planten. 


Dette var så mit indlæg om hvordan jeg vander mine orkideer. Jeg håber at I kunne bruge det. Men stil endelige spørgsmål, hvis det er noget I vil vide. 
Næste indlæg vil handle om gødning. 
Og husk. Dette er MINE råd, det behøves ikke være de eneste rigtige råd.