lørdag den 30. juni 2018

Anmeldelse af Undtagelsen, af Christian Jungersen

I dag vil jeg anmelde en lidt ældre bog. Undtagelsen er faktisk fra 2004. Jeg fik den anbefalet for et par år siden, og købte den der efter. Så stod den i næsten to år på min reol. Men for en måned tids tiden læste jeg, at de nu ville filmatiser bogen, og så måtte jeg jo heller se at få den læst 



Læst blev den, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. 

Undtagelsens omdrejningspunkt er Dansk center for Infomation om Folkedrab. Her arbejder fire kvinder. Iben, Malene, Camilla og Anne-lise. Det er fire meget forskellige kvinder, som er meget forskellige steder i livet. Iben og Malene er gamle veninder og har deres egen lille gruppe i gruppen. Camilla, forsøger at hænge på Iben og Malene, imens Anne-lise føler sig helt udelukket fra gruppen. Da Iben og Malene modtager mails med dødtrusler, begynder alle gætterierne, og den onde sladder. For hvem truer personalet? Og hvorfor har Anne-lise ikke modtaget nogen mails?

Bogen er virkelig uhyggelig. Ikke på en gyser måde, men mere fordi den viser hvor meget mobning, og selvskabte historier kan ødelægge et menneske. Når vi snakker mobning, tænker vi ofte på børn, og unge. Men voksne kan også mobbe hinanden, og dette, på en måde, som kan have vidtstrækkende konsekvenser. Bogen tager et virkelig vigtigt tema op, som rigtig mange vil have glæde af læse lidt om. Og når filmen bag bogen kommer i efteråret 2019, er jeg sikke på det vil skabe grobund, for et kæmpe debat om voksenmobning og det gode arbejdsmiljø. 

Jeg synes det er en rigtig, rigtig god bog. Ved første øjekast virker den meget lang, og den er da også på 620 sider. Men bogen opslugte mig, og var hurtigt læst. Bogen rørte mig virkelig, og alle som har oplevet dårligt arbejdsmiljø og mobning, vil helt sikkert får gåsehud, flere gange i løbet af bogen.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner. 




onsdag den 27. juni 2018

Anmeldelse af Glasvinge, af Katrine Engberg

Katrine Engberg, udkom for noget tid siden med Glasvinge. Glasvinge er tredje bog i serien om politiassistent Jeppe Kørner, hans kollega Anette Werner og den nysgerrige pensionist Esther. 



Bogen forsætter et halvt års tid, efter den forrige bog, Blodmåne. 

Anette Werner er blevet mor, men har rigtig svært ved at finde sig til rette, i rollen som hjemmegående mor. Kørner er flyttet hjem til sin evig bekymrende mor, og han savner Werner som sin faste makker. 
Da et lig bliver fundet i et springvand i København, bliver Kørner sat på en stor prøve. Hans team, og ham har meget svært, ved at finde hoved og hale i det bizarre mord, og Werner har svært ved at blande sig uden om, og koncentrer sig som sin datter. 
Imens finder vi Esther i sin lejlighed, sammen med samboen Gregers. Hun er gået i stå i sit liv, og er endt i en mindre depression. Men kan den nye underbo, få hende til at vågne lidt op?
Jeppe Kørner bliver i denne bog, nød til at undersøge et tidligere bosted, og dens ansatte. For hvordan hjælper vi bedst dem, som har brug for det, og hvad sker der når de ikke får den nødvendige hjælp?

Som altid skriver Katrine Engberg, i et nemt og flyende sprog. Jeg har tendens til at sammenligne hendes skrivestil med Jussi Adler Olsens, fordi de begge skriver så dejlig let læseligt. Og det er jeg bare glad for, når siderne næsten vender sig selv. For det gør den i Glasvinge. Plottet er flere steder rigtig, rigtig godt, og jeg bliver flere gange overrasket, på den gode måde. Dog har jeg en tendens til at blive lidt irriteret på Anette Werner, og hendes dumme beslutninger. Men jeg gætter på at dette var Engbergs mening. 

Som jeg nævner, er et bosted, en del af historien. Som pædagog bliver jeg kun bekræftet i, hvor vigtigt vores arbejde er, for både børn, unge og voksne. 
Fedt tema, Katrine Engberg har valgt at tage op!

Alt i alt, så er det endnu en super krimi af Engberg! jeg ved at bog nummer fire, er ved at blive skrevet, og jeg glæder mig !

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner. 



mandag den 25. juni 2018

Livstegn og en lille update.

Hold da op... Det er vist rigtig lang tid siden, jeg har været så stille, så længe. Men den sidste måned har været fyldt af så mange ting, så jeg valgte at bloggen, måtte stå lidt standby. Men nu er jeg tilbage :-)


Men her går det rigtig godt. Jeg har fået nyt job !! I april stod jeg uden job, og det var ikke særlig nemt. Det ved alle som har gået arbejdsløs. Jeg brugte den første tid, til at få ro på det hele, og overveje hvad vej ,jeg nu ville gå. I maj havde jeg så tre jobsamtaler inden for en uge, og den sidste samtale førte til et job. Så 1. juni startede jeg i en børnehave, og jeg elsker det!! Jeg er så glad for mit nye job, og det har lettet hverdagen, igen at have en fast indtægt, og at vågne op, hver morgen og tage glad på job. 


Alle dyrene har det også godt. Dog har vi måtte sige farvel til gamle Timon. Alderen havde indhentet ham, og han blev næsten fem år. Det er altid svært at sige farvel. Især når det er det marsvin, som vi havde haft i længst tid. Men alle de andre dyr trives. Og Nemo hygger sig på altanen, med at gnave størstedelen af mine blomster ned. 



I forrige weekend var vi til bryllup hos mine veninde. Det var et virkelig skønt bryllup og en dejlig fest. Her et billede af mig og kæresten fra brylluppet. 


Forøvrig kunne vi fejre 8 årsdag i lørdags. Vildt så hurtigt tiden går... <3

Det var lidt herfra, og som I kan læse, lever jeg i allerbedste velgående. Jeg vender snart tilbage. Jeg har et par boganmeldser og nogle flere plante indlæg. 


lørdag den 19. maj 2018

Min flotte plantereol.

Som jeg har nævnt tidligere, er jeg gået lidt amok med planter. Jeg har altid været meget glad for planter, men i den seneste tid, er antallet af panter steget lidt vildt. 

Og når man så har mange planter, får man hurtig pladsmangel. Og hvad gør man gå? 




Ja, man anskaffer sig da en plantereol. 


Den er bare så god til de planter som trives bedst i halvskygge. Og da vores store vindue i stuen er stik syd, så er der alt for varmt for mange planter i vindueskarmen. 

Men denne her er bare helt perfekt. Og hvad har jeg så på den ?

Øverst har jeg en Pilea. Vi har endnu ikke fundet melodien helt. Den trives ikke fuldkommen og jeg har flyttet en del rundt på, og dette er den bedste plads indtil videre. Ved siden af den står en lille Hjerteranke. Jeg købte den på nettet, og den var i en frygtelig forfatning, da den kom med posten. Den burde egentlig står mere solrigt, men den er stadig meget lille, og er ved at komme sig. 

På anden hylde, har jeg min Perler på snor. Jeg havde ønsket mig den meget længe, og fandt den endeligt på en lokal planteskole. Jeg ved, at mange mener den skal stå i fuld sol, men den har det så godt, på sin plads her. Og så bliver den der. Og dens ven, er et lille gummitræ, som jeg glæder mig, at den bliver stor og flot. 

På tredje hylde er en Begonia Rex. Det er også den som er på øverste billede i dette indlæg. Jeg fik den i fødselsdagsgave, og jeg elsker dens sølvfarvede blade. Og den står bare så fint der. 



Nederst står min flotte Calatheaer. Der er faktisk en hylde mere, men den har vi fjernet for at få plads til de lidt større planter. 

Men mine Calathea planter står så her. Det er tropeplanter som har det bedst i halvskygge og ved høj luftfugtighed. Så jeg bruser dem over med vandforstøver, dagligt, her i varmen. De åbner sig om dagen og lukker sig om aftenen. Det er så smukke og fås i rigtig mange varianter. 

Det var så en lille del af mine skønne planter. Jeg bliver bare så glad hvergang jeg kigger på dem. 


mandag den 14. maj 2018

Hyggemoster anbefaler - Emma Sköld serien af Sofie Sarenbrant

Jeg elsker jo en god krimi, og jeg har efterhånden læst rigtig mange, forskellige forfattere. Men en af dem jeg virkelig er faldet pladask for, er Sofie Sarenbrant. Hendes serie om kriminalinspektøren Emma Sköld, er virkelig en krimiserie som jeg vil anbefale. 



Serien om Emma, handler om den unge kriminalinspektør som efterforsker forskellige sager, i løbet af de 5 bøger. Men vi får også en stort indblik i hendes privatliv, hendes kærlighedsliv og især i forholdet med søsteren Josefin. Og så er det selvfølgelig det gode samarbejde med kollegaen Thomas. 

Min oplevelse er at, nogle krimier hurtig kan blive lidt kompliceret at læse. Der kan være mange karakterer og forskellige handlinger, at skulle holde styr på. Men sådan er Sarenbrants bøger ikke. Hun skriver utroligt læsevenligt, og det er bøger som bare fanger én, uden af forvirre. Handlingerne er virkelige spændende, og bøgerne er sindsyg svære at lægge fra sig. Faktisk endte jeg med at læse de sidste tre bøger i streg, fordi jeg bare skulle vide, hvad der skete i næste bog. 
Bøgerne er virkelig gode og virkelig nemme at læse. Så er du ikke er vant til at læse krimier, er det et rigtig godt sted at starte. 

Rækkefølgen på de 5 bøger er;


  • Hvil i fred
  • Døden løber marathon
  • Åbent hus
  • Babysitteren
  • Tiggeren



Den kloge læser vil opdage jeg at har byttet rundt på de to første bøger på billederne. Men jeg håber at det går.

Det skal lige nævnes, at der er de 5 bøger i serien, og det ser umiddelbart ikke ud til at der kommer flere. Desværre

Men har du lyst til at læse om mord på spahotellet? Eller finde ud af hvorfor det er farligt at løbe marathon eller sælge sit hus. Så er det bare at komme i gang. 





onsdag den 9. maj 2018

Anbefaling af The Rain.




I fredags udkom Netflix med en ny serie. En ny serie som ovenikøbet er dansk. Jeg var virkelig i tvivl, om jeg skulle se den, da seriens tema lød virkelig meget skræmmende, og jeg er en mega kylling, når det kommer til film og serier om jordens undergang. Nu har jeg set den første sæson og jeg kom levende igennem den. Jeg ved at rigtig mange er nysgerrig omkring den, så derfor vil jeg skrive en beskrivelse og en anbefaling af serien. 



The Rain er som sagt en dansk Post-apokalyptisk serie. En giftig regn udsletter størstedelen af Danmarks befolkning. Tilbage sidder Simone med sin lillebror Rasmus, sikkert i en bunker på Sjælland. Deres mor er død og deres far er gået, fordi han tilsyneladende er den eneste som kan stoppe den farlige regn. Årene går og efter 6 år i bunkeren er de ved at løbe tør for mad. Men hvordan ser verden uden efter 6 år? Og findes der andre overlevende? Kan man stole på alle? Og vigtigst af alt.... hvordan undgår man at blive våd?????




Som jeg skrev tidligere så var jeg virklig i tvivl jeg turde se denne serie. Jeg er virkelig letpåvirkelig når det kommer til jorden undergang, og katastrofer. Og jeg kan ikke se en film om emnet under jeg blive fysisk dårlig, og får mareridt i mange dage. Når noget virker realistisk og kan true mit liv, film eller ej, så får jeg bare den værste angst. 

Så det var måske ikke den klogeste beslutning at se en serie, hvor Danmark bliver udslettet af en giftig regn. 
Men helt ærlig, min totale dødsangst udeblev. Jo, serien er uhyggelig, rigtig uhyggelig flere steder. Men for mig forblev det fiktion. Jeg genkender jo stederne, og ved det skal ligne et Danmark uden mennesker, men jeg følte ikke det var noget, som kunne ske i virkeligheden.

Så jeg så hele serien færdig. Og det er en god serie. Jeg var virkelig inde i en helt anden verden, i mens jeg så den. Og jeg havde svært ved at slippe den verden bagefter. Jeg synes desuden, at de unge skuespillere gør det virkelig godt. 
Men jeg blev altså lidt irriteret over, at noget af plotte var let at gennemskue, og at nogle af de beslutninger, som personerne i serien gør, nogle gange er virkelig dumme. Men hvordan ville jeg reagere, hvis jeg var skulle kæmpe for mit liv, på denne måde?

Alt i alt kan jeg kun anbefale denne serie. Jeg synes den er god, og jeg glæder mig virkelig til næste sæson. 

Nu må jeg endnu engang, på jagt efter en ny serie. 






mandag den 7. maj 2018

Tulipanfestival på Gavnø

Jeg elsker tulipaner. Og jeg har altid været tosset med dem. Så er der noget bedre end en hel park fyldt med tulipaner? Nej vel.... Og så er det altså Gavnø man skal tage til, på denne tid af året. 





I lørdags tog vi så en tur til Gavnø. Vi var der for et par år siden, så jeg glædede mig helt vildt til at gense det flotte syn. Og jeg blev bestemt ikke skuffet. Der var bare så smukt. 




Ud over tulipaner i lange baner, er det en utrolig smuk slotspark. Der er virklige mange forskellige træer og planter, hvis man altså er til den slags. Der mulighed for at slå sig ned mange forskellige steder i parken, og nyde sin medbragte mad. Og så er der en sommerfuglehus. Med mange og meget store sommerfugle. De er så fascinerende af se på, selv om nogle af dem er meget nærgående. 





Så hvis du står og har nogle ledige dage her i Kristi Himmelfartsferien, så kan jeg da kun anbefale en smuk tur til Gavnø. Det koster 125 kr at komme ind.






onsdag den 2. maj 2018

Jeg er her endnu.

Hejsa alle sammen. Jeg er her endnu, selv om det efterhånden er meget længe siden. Grunden til at jeg har været så stille, er at der faktisk ikke rigtig sker så meget i mit liv, lige for tiden. 


Lige for tiden går jeg hjemme og søger nyt job. Og der sker som sagt, ikke det helt store. Jeg får læst en del, så jeg har nogle boganmelder og anbefalinger på vej. 

En anden ting jeg har fået tid til igen, er mine planter. Faktisk er jeg ved at omvende lejligheden til et helt drivhus. Jeg har fået mange nye plante og det er min mening at skrive et par indlæg om dette, i den kommende tid. Vi går jo også sommeren i møde, og min altan bugner med flotte sommerblomster og rigtig mange sjove blomster projekter. 



Jeg lover at få lidt mere fut i bloggen igen. Jeg skal bare lige lidt igang igen. 

Til sidst skal I da lige have et billede af det fantastiske Kirsebærtræ som står foran min opgang. 


Vi ses meget snart :-)



torsdag den 12. april 2018

33 år

Ja, jeg kan ikke komme uden om det, men jeg er blevet 33 år. I går havde jeg fødselsdag, og jeg havde en rigtig dejlig dag. 


Jeg fik denne smukke buket blomster af min kæreste. Det er bare så fin. 

Der ude over fik jeg denne lækre Pletter i luften og gavekort :) Jeg havde ikke rigtig ønsket mig noget, men jeg er sindsynd glad for de ting jeg fik. 


Jeg havde som sagt en rigtig dejlig dag. Og en rolig dag. Jeg var ude og spise frokost med min søster, og så tog jeg en eftermiddag med Netlix. Da min kæreste kom hjem blev jeg overrasket med blomster og spisning ude. Med masser af Sushi. En dag uden det store ståhej. Lige en dag efter mit hjerte. 

Nu skal jeg bare vende mig til at være 33. Jeg synes det er et virkelig grimt tal. Ikke fordi jeg føler mig gammel. Men 33 er bare ikke pænt. Meeen jeg overlever nok. ;)


mandag den 2. april 2018

Anmeldelse af Toner i Natten, af Jojo Moyes

Hej igen. Jeg håber I er kommet godt igennem Påsken, og har nydt de fridage der har været. Jeg har brugt påsken på at læse en af de seneste udgivet bøger, fra Jojo Moyes. Toner i natten hedder den. 


Her i Danmark er mange af Moyes tidlige romaner, først blevet udgivet de seneste år. Brudeskibet og Hvalernes sang er nogle af hende tidlige romaner. Det er Toner i natten også. Den er skrevet i 2008. 

I bogen møder vi Isabel. Hun er professionel violinist og hendes mand, er næsten lige død. Hun sidder tilbage i et meget dyrt hus, med sin meget ansvarlige datter, og en søn som ikke har sagt et ord, siden farens død. Og situationen tvinger dem til at flytte i et stort, men faldefærdigt hus. Huset har hun arvet fra en fjern slægtning, og det ligger ude i skoven, langt fra alt og alle. 
Men huset er genstand for fleres opmærksomhed. Især naboen Matt vil gerne havde fingrene i det, og han skyr ingen midler for at få fat i huset. 
Hvordan vil det nye liv på landet fungere for Isabel og hendes børn? Kan hun overskue hele situationen oven i al sorgen, over hendes afdøde mand? Og kan man stole på alle som, banker på ens dør?

Og hvad synes jeg så om denne bog? Jeg må indrømme, at jeg havde frygtet, at denne tidlige roman, ville være lidt kedeligt. Dette var desværre min erfaring fra, især Hvalernes Sang. Men denne bog er virkelig god. Det er en rigtig sød og medrivende fortælling, hvor vi får fortalt historien, fra flere forskellige personerens synsvinkler. 
Jeg følte med Isabel i hendes kamp, i at finde hoved og hale i hendes nye liv. Jeg fik helt ondt i maven over hendes sorg, og jeg grinede med, når det hele var et rent lykkeligt kaos. For det er bogen. Et stort kaos med masser af venskaber, byggerod og kærlighed. 

Endnu en skøn, skøn bog fra Jojo Moyes. 

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner 








onsdag den 28. marts 2018

Hyggemosters How to - Ananasplante.

Efter 13 år, har jeg kunne høste en ananas, fra mine hjemmelavede ananasplante. Og rigtig mange har spurgt mig, hvordan man laver sådan en ananasplante. Så derfor vil jeg lave en lille guide, så I kan komme i gang med at lave, jeres egne ananas. 


Det hele begynder med en ananas. Køb en i supermarked med en pæn top, som ikke er vissen. 

Når du så spiser ananassen, skære du toppen af den, og piller kødet af. 



Her efter fjerner du de nederste blade på stokken, så stokker er bar de nedeste 4-5 cm. 


Læg den til at tørre et par dage. Hvis den er helt frisk når du planter den, er der risiko for den rådner. Lader du den tørre for længe, begynder toppen at visne. 2-3 dage er bedst. 

Start med at plante toppen i en lille potte. Så vil rødderne hurtigere finde fæste. Du vil komme til at pante, planten om flere gange. Men begynd med en lille potte. 
Fyld den med god frisk jord. Byggemarkederne bugner med det lige nu. Jeg har brugt jorden fra en plantesæk. 


Pres jorden godt ned om toppen. Du kan evt. sætte et par pinde omkring den, for at støtte, inden den får rødder. Jeg sætter også pindende som en sikkerhed, da en kat, nemt kan komme til at skubbe til den. Sæt den i varm vindueskarm, med masser af sol. Du kan pakke planten ind i en stor frysepose. Dette kan skabe mere varme og højere fugtighed, og dette kan fremme plantet til at sætte rod. Jeg har valgt ikke at gøre det. 

Planten må ikke tørre ud, i mens den sætter rod. Men den må endelige heller ikke stå i vand konstant. Så rådner den. Lidt vand hver dag og stik ellers en finger i jorden. 

Når planten så har sat rødder, vil du kunne mærke på den, at den står fast i potten. Den vil også begynde at skyde nye blade i toppen. Nogle af de gamle blade i bunde vil begynde at visne, med dem klipper du bare af, når de er helt visne. 

Planten skal ompottes én gang om året, for den vokser en del. Den skal vandet jævnlig, men må godt tørre lidt ud, når den har sat rødder og begynder at gro. Den skal have sollys, og vil meget gerne stå ude om sommeren. Om vinteren kan den godt stå på en altan eller udestue. Ved køligere temperature, når væksten bare lidt i stå. Min har stået ude på altanen de sidste mange vintre. 

Hvornår kommer der så frugt? 

Ja de fleste steder jeg har kunne læse mig frem, står der at der går mellem 4 og 7 år. Men her gik der 13 år. Men som sagt så stod min plante meget uden, og blev lidt forsømt. Og efter 13 år, var min plante blevet meget, meget stor. Den var over en meter i diameter, og den fyldte rigtig meget, med de stikkende blade. 

Men i oktober sidste år opdagede vi så starten på en lille frugt. 



Vi satte den i det varmeste og mest solrige vindue, hele vinteren, og forkælede den godt, med gødning. (almindelig gødning til stueplanter her helt fint) Og stille og roligt voksede den lille ananasfrem 

I slutningen af november blomstrede den. Ananas blomstre med en masse små lilla blomster, rundt omkring på hele frugten. Det er rigtig flot. 


I februar var den blevet rigtig stor, og nu manglede den bare at modne. 


Og her i marts høstede vi den så. En ananas er klar til høst, når den begynder at blive gul i bunden, og dufter sødt af ananas. Hvis den bliver overmoden knækker den selv af. 


Selve plantet får ikke flere frugter, og går ud. Nogle gange sætter de et sideskud, man så kan beholde. Men det havde vores ikke gjort. 

Det føltes meget vemodigt at smide den gamle plante ud. Den havde fuldt mig i 13 år, og gennem 3 forskellige lejligeheder. Men nu har jeg så plantet toppen, på den frugt vi høstede. Og jeg håber virkelig den bliver til noget. 


Den smagte forøvrigt rigtig godt. Den var super sød og smagfuld, på trods af den mørke danske vinter. 

Jeg håber at I kunne bruge den guide til noget. Stil endelig spørgsmål :)





tirsdag den 27. marts 2018

Anmeldelse af Blodmåne, af Katrine Engberg

Jeg er nogle gange lidt langsom, når det gælder de nyeste bøger. Og det gik op for mig, at Katrine Engberg faktisk udgav nummer tre i denne bogserie, den dag jeg fik i gang med at læse nummer to. Men fordi jeg er langsom skal I ikke snydes for en anmeldelse. 


Blodmåne er som sagt anden bog i serien om Politiassistenten Jeppe Kørner, hans Kollega Anette Werner og den nysgerrige pensionist Esther de Laurenti. Bogens handling finder sted i København, hvor en kendt modemand, findes død, ætset op af kemikalier.
Det bizarre mord, følges op af endnu et mordforsøg og Jeppe, Anette og Esther prøver at finde hoved og hale i de voldsomme overfaldt, og først og fremmest finde en sammenhæng mellem ofrene. 

Esther, som elsker en god krimi, og hvis fantasi ikke fejler noget, kommer i første omgang med et vanvittigt bud. Men hvor meget nag kan en person bære rundt på. Og hvad har et kendt radiogram med hele sagen at gøre?

Bogen er ualmindelig godt skrevet. Og jeg har kun ros til overs for Katrine Engbergs skrivestil. Den første bog, krokodillevogteren, var god, men den fangede mig slet ikke som Blodmåne gjorde. Jeg var faktisk i tvivl om jeg skulle forsætte, med at læse den serie, men er virkelig glad for jeg gjorde det. 
Det skal dog siges at jeg fandt noget af bogen en anelse forudsigelige. Der var et par gange, jeg kunne regne ud hvad der nu skete. Men dette skal nu ikke trække, en ellers rigtig god bog ned. 

Alt i alt en super spændende bog, som jeg virkelig kun kan anbefale. Og så er det fedeste, at jeg jo har nummer tre bog, Glasvinge, til gode. 

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner.