søndag den 12. november 2017

Reklame- Anmeldelse, Embryon af Kirsten Schmidt.

Jeg har fået tilsendt en bog, som jeg virkelig har glædet mig til at anmelde for jer. Bogen er skrevet af Kirsten Schmidt. Hun er, udover forfatter, også præst og foredragsholder. 


Bogen handler om Jakob, som er 19 år gammel. Bogen starter med slutningen, og efter en kort præsentation af Jakob, fortæller han selv historien forfra. Han er en dreng som altid har fået af vide, at han er i vejen, og at han det er hans skyld hans bror er død. Hans mor behandler ham som om, han er pesten selv. De eneste lykkelige minder han har, er med sin afdøde far. På trods af de hårde odds, livet har givet ham, lærer han pigen Lærke at kende. De tiltrækkes meget hurtigt af hinanden. Men det er svært at stole på andre, når man kun er blevet skældt ud hele livet. Og hvor meget kan en ung mand egentlig holde til?

Bogen er virkelig godt skrevet. Sproget flyder og den ene side tager den anden. Den er delt op i tre dele, med underkapitler. Og når man læser bogen, givet dette rigtig god mening. Det er ikke en særlig lang bog. Men det synes jeg kun passer rigtig godt til fortællingen. Og bogen bliver hængende i bevistheden længe efter. 

I det hele taget, tager bogen fat i noget meget vigtige og vanskelige emner. Den formår at sætte gang i egne tanker, og den får en til at nyde det liv man har, i stedet for at brokke sig som småting. 
Og nogle gang føler jeg, at det er vigtigt at blive mindet om, at vi, måske, kun har det ene liv. Så lad os nyde det og dem vi har. 

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner. 

Bogen er sendt til mig til anmeldelse, men alle ord er mine egne. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar