onsdag den 22. november 2017

Anmeldelse af Pagten, Michael Katz Krefeld.

Ravn er tilbage i i krimiserien af Michael Katz Krefeld. Det er nummer fem i serien, og jeg har virkelig set frem til at skulle læse den. 


Serien om Ravn handler om den tidligere kriminalbetjent Ravn, som nu arbejde som selvstændig privatdetektiv. Ravn bor på sin husbåd sammen med den dovne hund Møffe, og samtidig kæmper han med et stort savn til Eva, hans kæreste som blev brutalt myrdet. 

Pagten forsætter Ravns opklaring af modet på Eva, og Evas tidligere chef frembringer nye spor. For har mordet af en tidligere betjent, en forbindelse med Eva mord? Og har Ravn ret når han i lang tid har sagt, at flere at betjente i Københavns politi er korrupte? I løbet af bogen bliver Ravn rodet mere og mere ind i en masse forviklinger. For kan man stole på en kriminel gangster? Og hvor vigtig er ens egen sikkerhed egentlig?

Jeg synes bogen har rigtig meget aktion. Men jeg må også sige, at den måske har lige for meget knald på. Der sker noget hele tiden, og jeg savner lidt mere Ravns tanker og overvejelser. For mig virker det som om, han kaster sig i ekstreme og særdeles uovervejede handlinger. MEN når det er sagt så er det en fed bog. Den er som altid let at læse, og den læser næsten sig selv. Jeg er vild med Krefelds skrivestil, og jeg fordyber mig virkelig i handlingen. Så ja der er lidt for meget blæs på handlingen men, jeg glæder mig allerede til næste bog kommer. 

jeg giver bogen 3 ud af 5 stjerner. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar