søndag den 16. juli 2017

Sommer i vikingernes fodspor.

Her har været lidt stille de sidste uger. Jeg har tilladt mig at trække stikket lidt ud og holde lidt "ferie" oven i jobsøgningen. Min kæreste har også haft ferie, og vi har været en del rundt på Sjælland. Og det er faktisk ikke bevidst, men vi har haft et lille vikingetema. 


For små tre uger side var vi en tur i Roskilde. Først var vi på Vikingeskibs museet. Det var super fint vejr og der var noget at se på både ude og inde. Og da vi var i Roskilde tog vi også en tur i Roskilde Domkirke bagefter. Der havde ingen af os været i rigtig mange år, og det var faktisk super spændende. Vi fik læst lidt op på vores konger og dronninger, mest de døde. 




Ugen efter tog vi til Vikingeborgen ved Køge. Vi har kørt forbi mange gange, og besluttede at kigge forbi. Der er ikke så meget at se på, men det var dejlig vejr, og vi fik en god fortælling om de udgravninger de havde gang i. 




I tirsdag tog vi så en tur i Vordingborg, Borgcenteret har lige nu en udstilling om vikingerne fra Hedeby. Og den fik vi set og så gik vi rundt på borgruinen, og vi var en tur oppe i Gåsetårnet. Det var ret grænseoverskridende, men der var en flot udsigt der oppe fra. 


Vi sluttede dagen af med en tur til Præstø Havn. 


Selv om nogle vil mene vejret har været lidt trist, så synes jeg at det har været lige tilpas, og vi har haft nogle skønne ture. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar