søndag den 2. juli 2017

Hyggemosters lækre citronmåne.

Jeg har gået rigtig længe og tænkt, at jeg ville bage min egen citronmåne. Men jeg har flere gange fået af vide, at den man kan købe, er den aller bedste og, at man ikke skal lave om på noget som er fantastisk i forvejen. Og ja.. Jeg kan også godt lide den klassiske købe citronmåne, men hjemmebag er bare altid bedst. Og så ville det var være fedt, hvis jeg kunne slå den klassiske med min hjemmebagte. 


Jeg ledte længe efter den rigtige opskrift, men havde svært ved at finde den helt rigtige. Generelt syntes jeg at der var alt for lidt citron i, og det er jo det vigtigste mener jeg. Jeg endte med at sammensætte min egen opskrift. En lækker, svampet og syrlig kage. 

Citronmåne. Bages i en almindelig springform. Til ca 10 personer. 


  • 250 g mel
  • 150 g sukker
  • 150 g smør 
  • 3 æg 
  • 2 dl tykmælk
  • 2 tsk vaniliesukker eller 1 vaniliestang 
  • 2 tsk bagepulver 
  • Revet skal af 1 øko citron
  • Saft af 2 citroner 


Riv den ene citron og pres saften ud

Pisk æg, sukker og vanilie hvidt og luftigt. 

Sigt mel og bagepulver i æggemassen

tilsæt tykmælk og vend 

tilsæt citron skal og saft

smelt smør og vend i til sidst. 

Bag i smurt eller beklædt springform i ca 30 minutter ved 175 grader. IKKE VARMLUFT. 

Chek kagen med en tandstik. 


Citronglasur. 


  • 400 g flormelis
  • Saft af citron
  • Revet citronskal af en økocitron. 
  • vand. 
  • Evt. opkogt sukkerlage fra pynten. 


Bland sammen. Glasuren skal være forholdvis tyk. Jeg har valgt ikke at farve glasuren gul. Det kan man selvfølgelig selv vælge. 



Da jeg stod og bagte havde jeg en masse tomme citronskaller i overskud så tænkte at jeg jo kunne lave lidt pynt. 

Sukker glaseret citrusskaller. 

  • Citron, appelsin, grapefrugt eller limefrugter. 
  • 2 dl vand
  • 1 dl sukker 
Kog sukker og vand op

Skæl det yderste af skællen af med en kartoffelskræller og skær dem i tynde strimler. Læg dem i den kogende sukkerlage. Lad dem små simre i 10-20 minutter. Si dem fra og læg dem på køkkenrulle. Husk at de er meget varme!

Sukkerlagen kan evt tilsættes i glasuren. Det giver en skøn smag. 



Du vægler selvfølgelig selv om du er til helmåner eller halvmåner... 

Velbekomme. 




1 kommentar: