fredag den 7. april 2017

Tid til lidt påskefri.

3. uge af bachelorskrivning er nu vel overstået og efter vejledning i går, besluttede vi at gå på påskeferie. Altså den slags ferie, hvor man lige skal læse en masse teori op, men stadig ferie. 

Vi er ret godt med i vores projekt, dog skal vi knokle på når vi kommer tilbage efter påske. Vores praktik forløb går i gang, og samtidig skal der for alvor skrives. Her er bunken med de bøger jeg skal have kigget i, skimmet og fundet guldkorn i. 


Men da jeg kom hjem i går og slog fødderne op, meldte migrænen sig. Det er som om der sker, bare jeg tænker ordene ferie, fri eller pause. Så lå i sengen bagefter og måtte springe mit kor over. Jeg troede, at jeg havde sovet den væk, og havde det også ok, da kæresten og jeg var ude og spise en lækker brunch i formiddags. 


Bagefter var vi ude og handle ind til fødselsdagsgæster på søndag. Men da vi kom hjem måtte jeg overgive mig og lægge mig i sengen på piller ingen. 

Det skal siges, at mine migræne anfald er mindre reduceret, men de har fat i længere tid. Og er bare ikke til noget når jeg har så ondt. Det går bedre nu, og håber på at det er helt væk i morgen, for der skal der bages og gøres rent før gæster søndag. 

Til sidst skal I da lige se mine fine tulipaner jeg har fået i dag. Jeg har bare en stor svaghed for friske og sprøde tulipaner. 


Jeg håber at I får en god weekend og en god ferie, hvis I er så heldige at have det allerede. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar