søndag den 20. november 2016

Anmeldelse, Dybet

Michael Katz Krefeld har gjort det igen. Bog nummer fire, i Serien om Ravn er netop kommet på gaden og han overrasker og underholder igen! 





Ravn har lagt sin livsstil om og har startet sin egen virksomhed, som privat efterforsker. Han er godt tilfreds med sin tilværelse og sammen med hunden Møffe er han i gang, med at istandsætte den trofaste båd Bianca. 
Ravn bliver opsøgt at Morten. Han har, i sin barndom, været med til at slå en lille pige ihjel, sammen med skolekammeraten, Kasper. Nu mange år efter påstår Morten, at Kasper er skyld i nogle meget voldsomme overfald og mord. Han beder Ravn om at finde ham. Men da både Morten og Kasper har fået ny identitet efter barnemordet, er dette lettere sagt end gjort. 
Samtidig spøger sagen, om mordet på Ravns kæreste Eva, mange år tidligere og Ravn kommer til at stå ansigt til ansigt med den mand, som menes at stå bag mordet. 

Jeg synes det er en fantastisk krimiserie. Og denne bog er super god. Jeg er så meget med i fortællingen og har også slugt denne bog på meget få dage. Jeg føler at jeg kender personerne og bøgerne, og at de er mine gode venner. Derfor får følelserne også fuld spil når de kommer i problemer. 
Plottet i denne bog er virkelig godt og er både overraskende og brutalt. Fantastisk ! 

Jeg giver denne bog 5 ud af 5 stjerner

Glæder mig til en femmer!!

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar