mandag den 31. oktober 2016

Eurovision årsmøde 2016

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker, ELSKER, Eurovision Song Contest. Den ene uge er maj er hellig! Og jeg forsvinder helt ind i Grand prix verden i den uge. Da Danmark var værter i 2014, fik jeg opfyldt et af mine største ønsker, at være med live, i salen. SÅ min søster og jeg var inde og se den første semifinale. Det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme. 

Jeg har også en veninde som elsker det. Og da hun, Pipper,  i august skrev til mig, om jeg da ikke skulle med det Melodi grand prix fans´ årsmøde og koncerter, så sagde jeg med det samme ja. Det var godt nok i Aarhus og det var godt nok svært at finde kørsel, uden at blive ruineret. Og da vi havde købt togbilletterne, blev køreplanen så lige ændret på grund af sporarbejde og omstilling til vintertid. Vi følte det var lidt op af bakke, men afsted ville vi!



Og det kom vi. Lørdag eftermiddag satte vi os i toget mod Aarhus, med en masse forventninger til noget, vi egentlig ikke vidste hvad var. 

Vi brugte togturen på at snakke, spise, og snakke. Vi var i Aarhus 1½ time før vi skulle mødes til spisning med alle de andre. Så vi gik på Baresso, og legede turister. Vi fik set regnbuen på Aros og den flotte julebelysning på Salling 





Kl 18 skulle vi så spise på Restaurant Spiselauget på Godsbanen i Aarhus. Det var lidt underligt at sætte sig mellem så mange forskellige fremmede mennesker. 






To meget glade og spændte piger :D 


Selv om vi ingen kendte, faldt vi hurtigt i snak med to piger, som var så seje at komme alene, fra henholdsvis København og Aalborg. De var virkelig søde og vi fik snakket meget. Vi fulgtes til spillestedet, og sad sammen resten af aftenen. Ida og Annemette var helt klart med til at skabe en vellykket aften.


Musikken var jo egentlig derfor vi kom. Fire tidligere deltager i Eurovision skulle komme og optræde. Michal Szpak fra Polen, Mihai fra Rumænien, Charlotte Perelli fra Sverige og DQ fra Danmark. Vi fik kun set de tre første, da vi skulle nå vores tog hjem. Men det var så fedt. Selv om vi var forholdsvis få, var der en kanon stemning, og det var nogle fantastiske koncerter, hvor vi bare kunne skråle med på de sange vi elsker. 




 
Koncerterne blev spillet på Radar på Godsbanen i Aarhus og det var et meget lille, men hyggeligt sted. Det passede super godt til arrangementet. 




Da kl blev 00.15 måtte vi gå mod stationen og finde vores tog. Vi måtte dog tilbringe en time i et stillendestående tog, på Fredericia Station, da urene skulle stilles tilbage til vintertid, og så kan et tog åbenbart ikke køre. Vi havde vores del af toget for os selv, så vi spillede en masse Eurovision musik fra telefonerne og spiste slik. Desuden fik vi en bog, lidt chokolade og vand fra DSB. 

 
Og ja efter sådan en dag, kl 3 om natten i et tog, så er man altså pænt træt, men vi holdt den hele vejen hjem, uden at gå omkuld. Turen over Storebælt forgik i togbus. I Korsør blev vi hentet af Pippers kæreste, og blev kørt helt hjem. 




 


Jeg lå hjemme i min seng kl 5:30 vintertid... og kunne overhoved ikke sove !! Hehe sådan er det når man lige skal lande efter sådan en fed dag.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg har deltage i dette !! En skøn aften med fantastiske mennesker og fed musik. Og så med mennesker som forstår man er Grand Prix Nørd. Kan det være bedre??

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar